Lektioner 

Køreuddannelsen består af minimum 17 lektioner på vej, 3 lektioner på manøvrebane og 4 lektioner på køreteknisk anlæg (lovkrav). De fleste elever har dog brug for ekstra lektioner.

Ekstralektioner køres altid som dobbeltlektioner (2 x 45 min) og inkluderer tid til indstilling af bilen samt opfølgning på kørslen. Pris: 550 kr. pr. lektion (45 min.)

Varighed, se længere nede på siden, hvor forløbet er detaljeret beskrevet.


Særlige hensyn

Vi ved, at alle lærer forskelligt, og nogle har brug for lidt ekstra ro, tid eller støtte undervejs.

Vi har god erfaring med elever med ADHD, angst eller andre særlige behov, og vi gør os altid umage for at skabe et trygt og rart forløb til dig.

Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde den løsning, der passer bedst til dig. Vi tilbyder også undervisning på engelsk, hvis det er en fordel for dig. 

Førstehjælp 

For at få kørekort skal du gennemføre et færdselsrelateret førstehjælpskursus, og førstehjælp er altid sjovt hos Hans Beyer.

Læs mere om førstehjælpskurset  HER.  Eller tilmeld dig et hold HER.

Betaling og fremmøde

Du kan betragte første teoritime som en gratis prøvetime. Hvis du efter den er tilfreds, betales det valgte forløb inden den anden teoriaften.

Betaling skal ske til:

Sparekassen Danmark, Reg.nr. 7090, Konto nr. 1646855841.

Lektioner ud over dem indeholdt i forløbet betales efter kørslen til MobilePay 104220.

Afbud skal ske via telefon eller sms senest kl. 12:00 hverdagen før kørslen skulle have fundet sted.

MODUL 1

Grundlæggende trafikforståelse

På første modul introducereres kørekortuddannelsens formål, indhold og sammenhængen mellem teori og praksis. Du får gennemgået undervisningens opbygning hos Hans Beyer, lektionsplanen samt kravene til både teori- og køreprøve, og der udleveres lektionsplan.

Undervisningen dækker regler og retningslinjer for kørekort, herunder grundlæggende færdselsregler, trafikantadfærd, vejforhold samt køretøjets manøvreegenskaber og sikkerhedsmæssige forhold i trafikken.

Uge 1

  • Teori – 4 lektioner
    1 gang- varighed: 180 minutter.
  • Teori Selvstudium – 3 lektioner.

MODUL 2

Forberedende teori- og kørselsmodul

I dette modul lærer du om bilens indretning, udstyr, betjening og de vigtigste dokumenter. Du træner manøvrer på lukket øvelsesplads, så du får de grundlæggende køretekniske færdigheder på plads i trygge rammer.

Derudover arbejder du med centrale færdselsregler og risikoforhold i trafikken, herunder signal- og tegngivning, korrekt brug af lys, regler for fri passage til bestemte trafikanter, håndtering af personer og gods samt motorstop og slæbning.

Uge 2

  • Teori – 4 lektioner
    1 gang – varighed: 180 minutter.
  • Teori Selvstudium – 1 lektion.
  • Manøvrebane – 3 lektioner
    1 gang – varighed: 135 minutter.

MODUL 3

Grundlæggende teori- og kørselsmodul på vej

I dette modul lærer du at beherske bilens placering, hastighed og samspillet med andre trafikanter. Du træner igangsætning og standsning, passage af holdende køretøjer, møde med modkørende samt kørsel foran og efter andre. Derudover arbejder du med vognbaneskift, sammenfletning, kørsel i trafiksanerede områder samt korrekt adfærd ved kryds, sving og rundkørsler på mindre trafikerede veje.

Uge 3 + 4

  • Teori – 8 lektioner
    2 gange- varighed: 180 minutter pr gang.
  • Kørelektioner – 6 lektioner
    3 gange – varighed: 90 minutter pr gang.

MODUL 4

Udvidet teori- og kørselsmodul på vej

I dette modul arbejder du med praktiske manøvrer på vej under mere udfordrende forhold og i tæt trafik. Du træner vognbaneskift, sammenfletning, krydskørsel samt kørsel i rundkørsler, ligesom du lærer vending, baglænskørsel, overhaling, samt korrekt kørsel på motorvej og motortrafikvej. Derudover gennemgår du kørsel ved siden af andre trafikanter, standsning og parkering samt kørsel i mørke, tunnel og ved letbane.

Modulet omfatter også særlige risikoforhold i trafikken samt regler for indstilling til køreprøve, prøvens gennemførelse og de gældende lovbestemmelser for kørekort.

Uge 5 + 6

  • Teori – 8 lektioner
    2 gange – varighed: 180 minutter pr gang.
  • Teori Selvstudium – 1 lektion.
  • Kørelektioner – 6 lektioner
    3 gange – varighed: 90 minutter pr gang.

MODUL 5

Afsluttende teori- og kørselsmodul

I dette modul afslutter du din køretræning på vej med den sidste øvelseskørsel, hvor du samler dine færdigheder i almindelig trafik. Du arbejder også på køreteknisk anlæg, hvor øvelserne gennemføres efter undervisningsplanen, så du får styr på de sidste praktiske manøvrer.

  • Teori Selvstudium – 1 lektion.
  • Kørelektioner – 5 lektioner
    2 gange – varighed: 90
    minutter pr gang.
  • Køreteknisk Anlæg – 4 lektioner
    1 gang – varighed: 180 minutter.

I forløbet indgår førstehjælpskursus, teoriprøve og praktisk køreprøve. Førstehjælp skal være gennemført, før du kan indstilles til den praktiske prøve. Teoriprøven kan tages, når teoriundervisningen er gennemført og skal være bestået, før den praktiske prøve, som det allersidste, kan bestilles.